<

Generalforsamlingen 29.10 gennemføres ikke28-09-2020 - 07:30

 

Smittetrykket i hovedstaden er højt. Det stiller os overfor en udfordring i Frederiks Have omkring afholdelse af den ordinære generalforsamling.
 
Frederiks Have er en stor forening med 315 lejligheder og endnu flere beboere. Med det nuværende smittetryk kommer vi derfor ikke uden om, at der vil være en risiko ved at afholde en generalforsamling med flere hundrede deltagere, hvoraf mange endda vil være i risikogruppen. Desuden vil det blive en dyr generalforsamling, da det kun er særlige konferencesteder, der må huse op til 500 siddende deltagere.
 
Vores vedtægter indeholder ikke umiddelbart muligheden for at udskyde afholdelse af den årlige generalforsamling. Vi har derfor i bestyrelsen søgt vejledning hos DEAS' jurister, der slår fast, at generalforsamlingen godt kan udskydes på grund af den ekstraordinære situation - og at vi også har et ansvar for ikke at påføre deltagerne en konkret fare ved at skulle møde op til en generalforsamling med flere hundrede deltagere.
 
På den baggrund har vi i Bestyrelsen besluttet at aflyse den ordinære generalforsamling med fysisk fremmøde og planlægger i stedet afholdelse af en skriftlig generalforsamling. Mere information følger i næste Indkig.

<