< Tilbage

Kørsel i Frederiks Have23-11-2020 - 10:56

Kørsel i Frederiks Have for ejere, håndværkere og leverandører.

 

 

Som følge af en kraftig stigning af privat- og håndværker/leverandør-kørsel i Frederiks Have, har bestyrelsen set det nødvendigt at stramme kraftigt op på reglerne, så det igen bliver et sikkert område for alle at færdes i.

 

Indgangene til vores område sikres med pullerter ved stisystemerne samt for enden af blok C, med kæder for græsområderne mellem blok C/D og D/E samt bom og port til vores P-områder.

 

Kæden, der er spændt ud over græsarmeringsvejen mellem blok C og D vil være åben på hverdage i ejendomskontorets åbningstid, da den benyttes af renovationsbiler, der kommer op til 9 gange om ugen.

Kørsel kan alene ske frem til lastepladsen for renovation, da den videre vej spærres med en pullert. 

 

Alle afspærringer kan fjernes med et nøglesystem som renovationen, vores faste akutvagter samt Hovedstadens Beredskab, der varetager hovedparten af den akutte udrykningstjeneste med ambulancer og brandslukningkøretøjer, har adgang til på forskellig vis.

 

Ejer kan på Ejendomskontoret få udleveret en nøgle, der kan skaffe adgang til området. Nøglen skal reserveres på hjemmesiden. Gå til siden Login hvor du skal udfylde et lille skema, der automatisk sendes til forvalter.

Returneres nøgle ikke til tiden, nul-stilles den og ejer debiteres herfor.

Ejer er ansvarlige for at håndværkere, der får den lånte nøgle udleveret, alene får adgang til området i ejendomskontorets arbejdstid - dvs. mellem kl. 06:30 og kl. 13:30 på hverdage. Udenfor dette tidsrum skal alt være aflåst. Bliver en håndværker "låst inde" er det ejers ansvar at få låst op. Har ejer ikke den nødvendige nøgle, kan Ejendomsvirke akutvagt på regning til ejer arrangere oplukning.

 

Adgang til området på P-dækket (blok A, B og C) er alene til kortvarig standsning for af- og pålæsning, hvorefter parkering kan ske i vores p-områder eller på gaden. Misbrug kan afstedkomme en parkeringsafgift.

 

< Tilbage