< Tilbage

Vinduer og døre12-03-2018 - 16:23

.

Ejere er selv ansvarlige for vedligehold af låsemekanismer og glideskinner på lejlighedens vinduer og døre. Det skal anbefales at rengøre og smøre disse regelmæssigt - min. 1 gang årligt.
Indvendig træværk skal ligeledes vedligeholdes af ejer, mens ejerforeningen er ansvarlig for udvendig maling.
Termoruder er ejers ansvar.

Gældende fra 2016
Frederiks Have har fået/får udskiftet alle døre og vinduer ifm. det store renoveringsprojekt, der løber i 2016 og 2017. Eneste undtagelse er 4.sal syd, hvor udskiftningen er sket for nogle år siden.
De nye døre og vinduer er udvendig beklædt med en bemalet alu-flade, der alene skal rengøres med almindelige rengøringsmidler. Det anbefales at aftørre rammerne for spindelvæv mm., når vinduerne pudses. Indvendig er træværk sprøjtemalet, og der kan efter behov foretages alm. rengøring og vedligeholdelsesarbejde.
Ved køb af de nye vinduer og døre har vi en fabriksgaranti på låsetøj mm. i 5 år. For at bevare garantien skal smøring af bestemte dele foretages årligt, og ejerforeningen påtager sig denne opgave for at sikre garantien. Der varsles, når smøring skal finde sted, da arbejdet finder sted inde fra lejlighederne.

Bestyrelsen gør også opmærksom på, at der på alle metalflader på døre, vinduer, altanforkanter og lameller mm. ikke må bores og skrues for at montere kroge, lamper og andet. Vores garanti bortfalder, og ejer gøres ansvarlig for en eventuel udskiftning af den pågældende bygningsdel.

< Tilbage