< Tilbage

Vaskerier12-03-2018 - 18:44

Der findes 2 vaskerier i Frederiks Have, i kældrene under Lyøvej 22, og under Sprogøvej 15.
Vaskerierne er røgfri.
Vaskerierne betjenes med vaskekort som bestilles på ejendomskontoret for ejers regning. Leveringstiden er typisk 14 dage. Vaskekortet gælder til begge vaskerier.
Opkrævning for brug af vaskerierne sker sammen med fællesudgifterne som en separat post på opkrævningen.
Åbningstiden er for begge vaskerier 6.30 – 20.00 (start for seneste reservation) alle dage.
En vasketur er på 1½ time.
Du kan ikke genstarte en vaskemaskine inden for samme reservation, selv om der er tid til overs til et kort vaskeprogram.
Tørretumblerne kan ikke reserveres, men beboere som har brugt vaskemaskinerne har fortrinsret til tumblerne frem for beboere, som har vasket privat.

 

Nyt reservationssystem, juli 2023

Miele har installeret et nyt reservationssystem i juli '23, og du skal derfor tilmeldes dette.

Du kommer til systemet her. Første gang skal oprette dig med et brugernavn og adgangskode/kodeord. Tidligere navn og kode fra det gamle system kan genanvendes. Mailadresse anbefales også oplyst.

 


Reservation af vaskemaskine:


Du kan reservere på en vilkårlig maskine i det vaskeri du vil bruge.

Når maskinen har accepteret dit kort, vælger du dato, derefter tid og maskine(r). Der kan vælges max 4 vasketure (maskine/tid) ad gangen, og reservation kan foretages 4 uger frem.

Du kan reservere på en maskine helt uafhængigt af det program maskinen evt. er i gang med.

 

Du kan også reservere vasketur via nettet - tryk her. Her gælder også at reservationer kan foretages 4 uger frem.

Du har nu mulighed se status på vaskeriet, om maskinerne er ledige eller optaget, foretage reservationer samt se dit forbrug/køb af vaskeydelser.

 

Miele har udviklet en app, som kan tilknyttes vores system. Dette er p.t. ikke aktiveret.


En reserveret maskine skal startes senest 10 minutter efter det reserverede tidspunkt. Herefter frit-stilles maskinen, så den kan benyttes af en anden bruger, og den person der har reserveret maskinen får en afgift på 10 kr. for ubenyttet reservation.
Du kan godt starte en reserveret maskine før reservationstidspunktet. Dog skal du huske at slette din reservation, hvis du starter vasken 25 minutter eller mere inden reservationens start, - ellers får du en afgift for uudnyttet reservation.
Du kan gratis slette en reservation over nettet eller på maskinen indtil 10 min. før vasketurens start. Herefter debiteres kr. 10 for ikke gennemført vask.


Vaskepriser:


Vask: 10 kr., uanset program
Tørretumbler: 2 kr/10 minutter, kan ændres i spring à 10 minutter på reservationsskærmen
Strygerulle: gratis

Bemærk venligst, at så snart der trykkes ”køb” på reservationsskærmen er maskinen købt, og der opkræves 10 kr., uanset om maskinen startes eller ej. Og hvis der trykkes ”køb” på en vaskemaskine igen efter 25 minutters forløb koster det igen 10 kr.

 

Tørretumblere:


I begge vaskerier findes som nævnt 2 tørretumblere, der ikke kan reserveres.
Derfor henstiller bestyrelsen til at følgende respekteres:
Tørretumblerene er til glæde for alle, men det skal respekteres, at brugere af vaskeriets vaskemaskiner har førsteret til brug af tumblerene.
Husk at tømme tumbleren straks efter at den er færdig. Dette giver andre mulighed for at komme i gang med deres tørreopgave. Det er tilladt for en bruger at tømme en tumbler indeholdende andres tøj, når den købte tid er brugt og tumbleren alene arbejder på antikrøl-funktionen.
Prøv at sætte en realistisk tørretid. Det er sjældent nødvendigt at lade maskinen arbejde mere end 20-40 minutter.

< Tilbage