< Tilbage

.Styregruppe- og projektmøder17-11-2019 - 14:45

.

200429 Dialog med Kenneth Glever/AW om teknik

 

Det i går aftalte møde mellem AW og FH for at forstå de muligheder, der gives FH ifm. vandkvalitetsmåling og den daglige kontrol blev gennemført kl. 08:30-09:30. I mødet deltog KG/AW, HA og JJ/FH samt PJ/EV.

 

KG havde forberedt mødet ved at tilkoble vores eksisterende og forblivende controller DULCOMARIN II, ProMinent til en netværksrouter samt på sin bærbare PC åbne den applikation, der viste aflæsningstal fra systemet.

  • Herved blev det entydigt forståeligt, at FH ikke behøver købe ekstra udstyr for at kunne fjernaflæse vandkvaliteten mht. syre og klor, hvilket imødekommer kommunens krav for aflæsning og registrering (morgenaflæsningen undtaget).
  • KG anførte at store offentlige svømmebade ikke kunne/turde nøjes med en sådan måling, men FH har gennem årene kunnet nøjes med/leve med dette, hvorfor vi fortsætter på dette niveau.
  • KG oplyste, at systemet kan sende en SMS-alarm, hvis klor/syre-værdierne afviger fra indstillede værdier. Alarmen kan sendes til flere modtagere. Samtidig kan en alarmlampe tændes ved bassinet.
  • HA oplyste at AW pga usikkerhed om hvornår regeringen tillader ibrugtagning, må afvente at kunne gennemføre de sidste tekniske opgaver indtil bassinet skal endeligt klargøres. 

Vi kunne sammen opsummere funktion og muligheder:

  • KG får elektriker til at forbinde ProMinent-enheden til den eksisterende router i varmecentralen.
  • KG får en advarselslampe opsat ved siden af det store ur på badehuset.
  • KG for opsat en lille dækplade for enden af kanalen med rørføring fra rum til terræn.
  • Michael Serritzlew får slebet et lille område af gulvet i gangen ud for syre-rummet, så sikkerhedsdøren kan åbnes lidt mere (pt kan en syredunk ikke uden besvær lempes forbi). Afstemmes med forvaltere.
  • KG sender til HA information om log-on til applikationen samt kort information om de 4 brugerniveauer, man kan logge ind på.
  • HA aftaler med JJ og forvaltere, hvem der skal have adgang til hvad.
  • HA og JJ udarbejder i samråd med forvaltere det elektroniske skema, der dagligt skal udfyldes med målingerne kl. 06:00, 11:00, 16:00 og 21:00.
  • HA forhandler med EV vilkår for brug af Døgnservice, der skal aflæse en del af dagstallene samt modtage alarm-SMS. EV og HA udarbejder instruktion til Døgnservice.
  • Når systemet kan aktiveres (kræver bassin i drift) inviteres en gruppe af HA/KG til en gennemgang af systemet og den tekniske installation.
  • Samtidig skal certifiseringsuddannelse gennemføres (ansvar EV) så vi har en gruppe folk, der kan reagere på en alarmmelding. Det kan umiddelbart alene være behov for tilførelse af klor ell. syre i dagsdepotbeholderne, men vi skal samtidig opstille klare regler for, hvilke kriterier, der bevirker, at området skal lukkes indtil syre/klor balancer er genoprettet og/eller ekstern tilkaldt assistance kan udbedre andre fejl, der kan konstateres.

20.04.29/HEAN
 

 

200428 En kort opdatering

  • Pga. Corona er projektets fremdrift væsentligt nedsat, hvilket accepteres, idet vi først forventer tilladelse til at åbne badet juli/august måned.
  • Klargøring af bassin samt indkøb af forbrugsvarer er derfor sat på hold. Holdbarhed på klor og syre er begrænset, hvorfor leveringsmængden i år skal tilpasses det forventede antal åbningsdage.
    Samtidig vil vi spare omkostninger til strøm og varme.
  • Certificering af FH personale og 3 ejere er sat på hold indtil en godkendelsesdato og åbningsdato kendes.
    Det er aftalt, at FH får 3 ejere, EV får 3-4 ansatte samt Rengøring får 2-3 ansatte certificeret. Antallet forudsætter at mere end 10 personer må være samlet.
    Undervisningen er et heldagskursus kl. 08-20 i vores lokale. EV vil være vært.
  • Reza/Frb kommune kan ikke godkende en automatiseret aflæsning og vurdering af badevandskvaliteten med den i 2011 udstedte driftsgodkendelse. Ønskes dette, skal vi lave den store ombygning til < 5 mio. kr.
  • FH bestiller derfor et kommunikationsmodul til vores eksisterende automatiske vandkvalitetsmålere, således at aflæsningsresultaterne kan foretages via internet. Omkostning ca. 40.000 kr.
  • EV og EV døgnvagt hyres til at net-aflæse tal iht. kravene og indføre tallene i en net-tilgængelig rapport.
    1.måling og aflæsning skal ske manuelt, hvilket foretages af EV og EV-rengøring.
    Denne proces vil bevirke en øgning af driftsomkostningen. Dette er endnu ikke forhandlet på plads.
  • Ombygning i P-kælder er tilendebragt, idet dog det sidste lodrette stykke af rørføringen mangler at blive lavet færdigt.
  • Ombygning og teknisk tilslutning i varmecentralen er endnu ikke tilendebragt. Iflg. AquaWellness kan dette arbejde først afsluttes, når bassin er driftsklar og forbrugsvarer hjemtaget.
  • Den endelige godkendelse fra Frb. kommune kan først foretages når alt er i drift.

20.04.28/HEAN

 

 

 

200207 - Projektmøde - Mail sendt til bestyrelse samt projektgruppen.

 

En kort status:

  • E. Kornerup har fået skåret hul til den nye dør mellem kemikalielager/p-kælder og varmecentral/teknik rum og er nu i gang med at mure vægge.
  • E. Kornerup forventer at være færdige med arbejdet ca. 21.2.. Maling af enkelte vægge skal lige aftalemæssigt på plads.
  • Der har i dag været et kort møde og inspektion med Reza/Frb kommune, der ville gennemgå opgavebeskrivelserne, således at der ikke bør opstå senere problemer med en slutgodkendelse.
    Der var kun et minimalt punkt, der rettes på en tegning af MS og fremsendes til Reza.
  • Reza konkluderede, at han ikke ser punkter, der bør skabe problemer.
    Samtidig understregede han, at arbejdet alene går på at forbedre sikkerhed med kemikaliehåndtering samt forbedret drift med certificeringen af forvaltere m.fl. Han var særdeles tilfreds med vores fokus på at få optimal driftssikkerhed og at et ejerteam var med på opgaven.
  • Efterfølgende gennemgik vi projektet med Aqua Wellness. MS udarbejder et mødereferat, der lægges på intranettet og sendes til projektteamet.
    Aqua Wellness går i uge 8 i gang med demontering af noget teknik, der skal flyttes til de nye depotrum ligesom de begynder at etablere fremføringsveje samt rør og kanaler til ventilation og klor.
  • Aqua Wellness mener de er færdige ultimo marts, således at undervisning i drift kan foregå i egne omgivelser, hvilket gør denne meget mere relevant og effektivt.  

En kort økonomisk oversigt kan findes på intranettet.

 

 

19.11.13 - Styregruppemøde 1

 

Deltagere: Flemming Holdt, Hakon Badstue, Jørn Jacobsen, Henrik Angermann, Flemming Serritzlew

 

FH bestemte at hyre en projektkonsulent:
civilingeniør Bygning Michael Serritzlew
Tlf.: 61 71 44 00 - firma
Michael Serritzlew ApS
Rådgivende ingeniørfirma
Chr. Brygge 23, 5., 508
1219 København K

 

MS vil fremsende udkast til samarbejdsaftale indenfor de næste 14 dage.

 

Et oplæg udarbejdet tidligere af NIRAS vil være udgangspunkt for indretning af de krævede faciliteter.
I december vil MS fremsende detaljeret plan, der vil imødekomme myndighedskrav fra brand og sikring samt kommunen. FH ønsker ligeledes udnyttelse af det allerede eksisterende elektroniske vandkvalitetsmålingsudstyr - suppleret med etablering af automatisk transmission af måledata til forvalterkontor og Ejendomsvirkes døgnvagt.


Planen skal indeholde tids- og byggeplan, mulige entreprenører samt et økonomisk overslag.


Projektet skal være gennemført ultimo marts, således at FH har april måned til godkendelse, fejlrettelser samt klargøring til sæsonstart 01.maj.

 

HEAN/191117

< Tilbage