< Tilbage

Udskiftning af vandmålere12-06-2015 - 08:52

Lovpligtig udskiftning af vandmålere i uge 28 + 29

Alle vandmålere i lejlighederne i Frederiks Have skal udskiftes pga. lovkrav. I perioden 06.-19.7. vil firmaet ISTA derfor skulle ind i hver lejlighed for at gennemføre udskiftningen.

 

Bestyrelsen er klar over, at en del ejere kan være borte pga. ferie, men beder om at man i så fald deponerer en nøgle på ejendomskontoret og samtidig sikrer, at der er fri tilgængelighed til vandmålerne.

 

Bestyrelsen har bedt ISTA give specifik information om hvornår man planlægger at arbejde i hver enkelt opgang. Mere information følger.

 

Samtidig med udskiftningen foretager ISTA den obligatoriske aflæsning af vandforbruget.

 

Bestyrelsen skal gøre opmærksom på, at ifald ISTA ikke kan få adgang til en lejlighed på det planlagte tidspunkt, vil firmaet efterfølgende komme og foretage den lovpligtige udskiftning. Dette ekstra besøg vil ske på ejers regning.

< Tilbage