Information omkring Fibernet

Nedenfor finder du information om den igangværende fibernet installation

Forslag om installation af eget bolignetværk

Nedenfor finder du spørgsmål og svar vedr. bestyrelsensforslag om fibernet

Spørgsmål: Hvorfor skal vi have nyt internet?
Svar: Lige nu ejer YouSee de kabler, der giver adgang til kabel-tv og internet i hele Frederiks Have. De opkræver nettarif (betaling for at bruge kablerne), lige meget hvilken udbyder man vælger, hvilket øger prisen for internet. Ved at fortsætte med de gamle kabler kan vi heller ikke tilkoble nyt ekstraudstyr på internettet, så f.eks. modernisering af dørtelefon, vaskeri, fjernvarmeanlæg m.v. Ved at skifte til et selveje internet styrker vi infrastrukturen i Frederiks Have på tværs af bygningerne og fremtidssikrer foreningen ved at give mulighed for at tilkoble ekstraudstyr som viseværtskontor, opladere til elbiler, overvågningskamera, dørtelefoner og nummerpladeskannere ved indkørsel til p-kælderen. Det er alle sammen ting vi ikke kan få hvis vi bliver på den nuværende internetløsning.

Spørgsmål: Hvorfor vælge fibernet?
Svar: Fibernet er et stabilt internet, som leverer den hastighed der bliver lovet. Bredbånd via fiber er oplagt, hvis du ofte arbejder hjemmefra, og derfor har brug for en forbindelse som både håndtere kommunikation og dataudveksling via VPN uden problemer. Fibernet anvender et såkaldt lyslederkabel, som bruger lysets hastighed til at transportere data. Dette giver en virkelig hurtig forbindelse, både frem og tilbage (download og upload).

Spørgsmål: Kan lejlighederne se hinanden på netværket?
Svar: Nej, hver enkel beboers trafik ligger i hver deres VLAN som termineres på en af Fiberbys centraler. Der kan ikke kommunikeres med andre lejligheder.

Spørgsmål: Kan WIFI signalet gå igennem vores beton og er signalet godt selvom router står i teknikskabet?
Svar: Det kommer an på hvilken router du har og hvor kraftig den er. Fiberby anbefaler og sælger routere som kan købes på shop.fiberby.dk. Det er nyeste standard AX router med MESH teknologi. Denne type router har ikke noget problem med at give godt signal i hele lejligheden. Du kan også selv købe en router i en hvilken som helst elektronikforretning, dog skal den have RJ45 stik for at kunne tilkobles Fiberbys net.

Spørgsmål: Hvad koster en router?
Svar: Priserne finder du på https://shop.fiberby.dk/. Som en del af det tilbud vi har fået fra Fiberby får vi 300 kr. i rabat på den angivne pris via en rabatkode som Fiberby fremsender til beboerne. Den skal blot indtastes i webshoppen når du køber routeren.

Spørgsmål: Kan jeg bruge min nuværende TDC/YouSee router?
Svar: Nej, desværre ikke. TDC/YouSee har låst sin router til deres netværk, så ingen andre udbydere kan bruge dem. De har heller ikke RJ45 stik, som kræves for at tilkobles Fiberbys netværk.

Spørgsmål: Er der nok båndbredde?
Svar: Fiberby lover at der altid er rigeligt med båndbredde. Fiberby leverer allerede til 850 boligforeninger og bruger kun 30 % af deres samlede kapacitet. Det vil sige at der er 70 % ekstra kapacitet til rådighed. Hvis der måtte blive brugt mere end 50 %, skruer de op i deres netværk, så det er ikke noget vi skal bekymre os om.

Spørgsmål: Kan jeg få gratis internetadgang?
Svar: Ja, der tilbydes et abonnement til 0 kr. med 1 mbit hastighed. Det er ca. samme hastighed som var tilgængeligt for 20 år siden. Det kan bruges til at tjekke mails og surfe på nettet, men ikke streaming, osv.

Spørgsmål: Hvilken hastighed kan jeg forvente hvis jeg tilmelder mig?
Svar: Der er garanteret internethastighed til datastikket i lejligheden på 1000 mbit (både upload og download hastighed).

Spørgsmål: Bliver der etableret strømstik til routen i teknikskabet?
Svar: Ja, hvis beboeren ønsker at tilkøbe det. Det koster 860 kr. og er inkl. 1 meter kabel fra gruppetavlen (HPFI-relæet). I såfald bliver strømstikket placeret udvendig på væggen.

Spørgsmål: Hvor hurtigt bliver internettet fikset hvis der opstår skader på de fysiske installationer (hardware)?
Svar: Fiberby overvåger hele bolignetværket for fejl så længe I vi har dem os som udbydere. De lover døgnbemandet overvågning og påbegynder fejlretning indenfor 30 minutter. Så hvis en switch i kælderen er ude af funktion, får Fiberby besked om dette og påbegynder arbejde indenfor en halv time.

Spørgsmål: Hvem hæfter for brand og vandskade?
Svar: Eftersom vi selv vil eje netværket, er det Frederiks Have ejerforenings forsikring.

Spørgsmål: Er Fiberby en stabil udbyder?
Svar: Fiberby har generelt tilfredse kunder. På Trustpilot er de den eneste internetudbyder i Danmark med 5 stjerner. De oplyser at den længste svartid på deres servicetelefoner var på 64 sekunder i et år.

Spørgsmål: Hvorfor Fiberby og ikke leverandører?
Svar: Det er vigtigt at vi ejer udstyr og kabelføring så vi selv kan vælge udbyder og tilføje ekstraudstyr på sigt. Fiberbys kontrakt gælder i 3 år og derefter kan vi selv vælge anden udbyder hvis vi måtte ønske det.
Bestyrelsen har foruden økonomien, ligeledes i anbefalingen lagt vægt på udbydernes tilgang til installation i vores bygninger. Vi har vægtet kvaliteten af den beskrevne installation samt den håndværksmæssige tilgang til opgaven. Derudover har vi også vægtet udbydernes tilgang til fremtiden for produktet. Fiberby har gennem processen været den mest tillidsvækkende og svaret velforberedt på alle Spørgsmål. De ligger højt på tillidsbarometeret hos deres brugere i andre foreninger, og tilgangen til vores installation har matchet vores forventninger.

Spørgsmål: Kan man få hjælp til installationen?
Svar: Fiberby tilbyder Hjemmeservice, hvor man kan få hjælp til opsætning af router. Desuden får vi i ejerforeningen en ”Hjælpe- og tilmeldingsdag” hvor Fiberby er tilstede med teknikere, som hjælper med at få det hele sat op.

Spørgsmål: Hvad er Fiberby hjemmeservice?
Svar: Beboerne får med denne service fri adgang til Fiberbys Hjemmeservice. Det betyder, at du kan bestille en tekniker uden omkostning, der kommer hjem og sætter internettet op, hvis du har udfordringer med det trådløse signal i lejligheden.

Spørgsmål: Hvor meget arbejdsplads skal der være i mit teknikskabet for at trække kablet og installere strømstik?
Svar: En tekniker/elektriker skal kunne komme til.

Spørgsmål: Hvem står for at reetablere mit teknikskab hvis jeg bliver nødt til at fjerne noget?
Svar: Ifølge forenings vedtægter skal der være fri adgang til teknikskab, evt. reetablering er for egen regning.

Spørgsmål: Hvem betaler jeg til? Er det Fiberby eller gennem ejerforeningens administrator DEAS?
Svar: Fiberby opkræver direkte den enkelte beboer og tager 0 kr. for Betalingsservice.

Spørgsmål: Kan Fiberby afregne min arbejdsgiver hvis de ønsker at betale direkte?
Svar: Ja, hvis man vælger arbejdsgiverbetalt internet sender Fiberby fakturaen direkte til din arbejdsgiver.

Spørgsmål: Hvor længe vil Fiberby garantere at fastholde den tilbudte pris?
Svar: Internetpriserne er faste i aftaleperioden på 3 år. Dvs. Fiberby ikke kan hæve priserne efter vi har sagt ja til tilbuddet. De har heller ikke historik for at hæve priserne, men kan ikke garantere om der kommer en prisstigning til den tid. Det er vigtigt at påpege, at vi som forening selv ejer bolignetværket, dvs. vi kan undersøge markedet og vælge anden prisdygtig udbyder når de 3 år er ophørt.

Spørgsmål: Hvilke kunder har Fiberby tæt på os?
Svar: Fiberby har masser af kunder i nærheden af Frederiks Have, Thurøvej, Sprogøvej, Nyelandsvej etc

Spørgsmål: Jeg vil gerne nærlæse Fiberbys tilbud, hvor finder jeg det?
Svar: I indkaldensen til generalforsamlingen

Spørgsmål: Hvad koster det?
Svar: Samlet pris kr. 1.396.750 inklusive moms. Bestyrelsen forslår, at der bliver betalt kr. 300.000 fra ejerforeningen, mens det resterende beløb på kr. 1.096.750 bliver betalt direkte af ejerne.

Spørgsmål: Hvorfor venter vi ikke på 5g opsætning til hurtig mobiltelefon data?
Svar: 5G netværk vil ikke kunne afløse en kablet internetforbindelse:
=> Alle fibernetselskaber i Danmark har forrygende travlt med at ligge fiber ned og koble danskerne på hurtige fiberforbindelser og dermed en kablet internetforbindelse. Den udvikling er ikke stoppet og stopper ikke med 5G netværket.
=> Der er brug for en stabil internetforbindelse med ubegrænset data til alle dem der arbejder hjemme fra. Specielt under og efter coronaen, har det sat ekstra vækst under en stabil og hurtig kablet internetforbindelse til hjemmet.
=> Mange arbejdspladser kræver at opkoblingen hjemmefra sker via en vpn forbindelse – som virker bedst ved en kablet internetforbindelse og ikke mobilforbindelse.
=> I takt med at internettet bruges til streaming af tv, kræver det stabil internet-så billedet ikke fryser. Yderligere giver brug af streaming tv enorm dataforbrug og fibernet giver ubegrænset mulighed for data. Det gør mobildata ikke, da mange mobilselskaber opererer med fair use, altså et maksimum på dataforbrug selvom man har fri data.
=> Ofte er et mobilabonnement med fri data dyrere end de kr. 90,- som det koster for 1000/1000 Mbit hos Fiberby og som vi i foreningen har fået tilbud om.
=> Alle har sikkert oplevet at der kan være ”huller” manglende dækningsområder eller at ens mobiltelefon kun viser en dækningsstreg på telefonen. Dette betyder, at du ikke kan være sikker på at en mobilforbindelse er stabil nok til hjemmearbejdsplads eller tv streaming.
=> 5G netværket har den udfordring at der skal opsættes mange flere master for at kunne levere stabilt 5G hele tiden. Alle oplever selvom de har 5G mobil abonnement, at den går ned på 4G og 3G i områder (det sker også i København).
=> Ping hastigheden måler hastigheden mellem bruger og server på forskellige netværk. Her har man på fibernet en meget lav Ping hastighed i forhold til mobilnetværk. Jo lavere ping hastighed, jo hurtigere oplever du din internetforbindelse.

Spørgsmål: Hvad er prisen for en lejlighed om måneden(ekskl router osv)?
Svar: Det koster 90kr om måneden at få internet fra Fiberby

Spørgsmål: Kan man få en offentlig ip-adresse (evt fast)?
Svar: Ja, i den udsendte generalforsamling er der en prisliste fra Fiberby over tilkøbsmuligheder, her står en statisk ip adresse til 25kr om måneden.

Spørgsmål: Hvis vi gik sammen og købte x antal routere kan vi så få dem til en god pris?
Svar: I Fiberbys tilbud der er vedlagt indkaldelsen til generalforsamlingen, giver de en router rabat på 300kr per lejlighed hvilket vi ikke kan forhandle bedre hos andre leverandører.

Spørgsmål: Hvorfor er prisen ikke per lejlighed?
Svar: I en ejerforening opgøres alle udgifter altid efter fordelingstal i henhold til dennes særvedtægt/normalvedtægt.

Spørgsmål: Hvilken router skal jeg vælge?
Svar: Fiberby kan guide dig til den korrekte router. Hvis den mod forventning ikke dækker ordenligt kan man inden for 1 måned bytte sin router til en størrere og betale differencen. Husk at gemme indpakningen hvis den skal byttes.