E/F Frederiks Have kabel-tilbud
TV, telefoni og internet i ejerforeningen
Som beboer i ejerforeningen har du mulighed for at modtage tv og internet via den kabling, som YouSee allerede har til lejlighederne. Ejerforeningen er tilmeldt YouSees foreningsordning, hvilket giver os en fordelagtig pris på tv-pakkerne - se priser. Ordningen er valgfri, og det står ejere frit for at vælge en anden udbyder af tv- og internet. På nuværende tidspunkt er der dog ikke andre kablede forbindelser i ejendommen, hvorfor der ikke med den nuværende kabling kan distribueres andre tv-pakker end YouSees, mens der er flere muligheder for valg af andre internet-udbydere.
I praksis betyder det, at betaling for TV grundpakke sker sammen med den månedsvise opkrævning af fællesudgifterne via vores administrator, DEAS. Yderligere tillægspakker/produkter tilmeldes direkte hos YouSee på tlf. 7070 4124 og afregnes direkte kvartalsvis med YouSee.
Pt. opkræver DEAS 300 kr. i etableringsomkostninger, ligesom de vil opkræve samme beløb ved afmelding af et abonnement. Alle ejere, der er tilmeldt i startfasen - dvs. senest den 17.marts 2017 - opkræves ikke etableringsomkostninger af DEAS. Bestyrelsen forhandler med DEAS om at få fjernet dette administrationsgebyr. Derudover har YouSee for nye kunder et oprettelsesgebyr på p.t. kr. 599,- samt evt. omkostninger til teknikerbesøg ifm. etablering af stik mm. i egen lejlighed.
For at tilmelde dig TV grundpakken skal du kontakte vores administrator Henrik Fardrup, DEAS på tlf. 39466474, mail hfa@deas.dk eller en hurtigt udfyldt bestillingsformular, der automatisk sendes til DEAS. Tryk her. Administrator tilmelder dig hos YouSee, således at YouSee kan få signal og evt. installation etableret.
Øvrige tillægspakker, telefoni, internet mv. bestilles direkte hos YouSee på 7070 4124. Du kan læse mere om, hvilke kanaler der indgår i TV grundpakken og tillægspakkerne her på hjemmesiden.
For at afmelde dig TV grundpakken skal du anvende afmeldingsblankettet her på hjemmesiden. Tryk her. Denne sendes direkte fra hjemmesiden til DEAS, der varetager det videre overfor DEAS. Varsel for opsigelse er det samme som YouSees opsigelsesvarsel, dog skal der påregnes op til 3 arbejdsdage hos DEAS for at få data indlæst hos YouSee. Husk selv at kontakte YouSee for at afbestille evt. andre ydelser - tlf. 7070 4124.
OBS. Ønsker du alene at abonnere på bredbånd og/eller mobiltelefoni fra YouSee skal du kontakte YouSee direkte på tlf. 7070 4124. Husk at oplyse, at vi har en foreningsaftale.
170318/AMT+HEAN
171011/HEAN opdatering
181023/HEAN opdatering