< Tilbage

Vand - afregning af eget forbrug25-09-2021 - 14:46

Afregning for det private vandforbrug er netop fremsendt.

Det afstedkommer spørgsmål om afregningsmetoden, der her skal præciseres.

Tryk på overskriften for at læse mere.

Afregning for ejers eget vandforbrug

 

Frederiks Have får leveret vand fra Frederiksberg Forsyning til vores 2 varmecentraler i blok B + D.

Foreningen aflæser her det samlede køb af vand (koldt vand) og afregner dette til Frederiksberg Forsyning.

Vores forvaltere aflæser en lang række målere, så der kan foretages en fordeling af vandforbruget til ejerne og fællesskabet.


Fra varmecentralerne distribueres det kolde og det lokalt opvarmede vand til vores 315 lejligheder.

I hver enkelt lejlighed har foreningen monteret fjernaflæste vandmålere, der aflæser forbruget af det kolde og varme vand, der tilgår lejlighedens tappesteder. Dette sker i samarbejde med firmaet ISTA, der udarbejder opgørelser med ejernes individuelle forbrug og sender disse til vores administrator DEAS.

 

Afregningen foretages ved at man tager ejerandelen af købt vand i perioden juli20-juni21, der på opgørelsen oplyses med købsprisen i kr. sammen med købsprisen af fjernvarme til vandopvarmning. Begge disse tal oplyses til ISTA af foreningen.

Herefter beregnes priserne delt med aflæste vandenheder (i 2021 16.922,60 aflæst på koldtvandsmålerne samt 5.453,21 aflæst på varmtvandsmålerne). Herefter kan ISTA beregne de individuelle forbrug der fremsendes til DEAS, der forestår opkrævning og afregning.

 

Differencen mellem det totale vandkøb og det til ejerne debiterede udgør som nævnt det forbrug fællesskabet har (swimmingpool, havevanding, vaskerier m.m.) og omkostningsføres i vores driftsregnskab.

 

Frederiksberg Forsyning har i perioden 20/21 opkrævet en pris på vand, der er ca. 3 kr. højere pr. forbrugt enhed end året før.

 

HEAN/210927

< Tilbage